Baggrund

Velkommen til.

De oprindelige tanker her er nedskrevet i 2004- 2005 efter at have været leget med 1997- 2003 og delvist testet på Moesbork, for at formulere dem til forbedrelse af Asks indsats ved at udnytte den enkelte bedst muligt. Og for at overbevise de tøvende.

Mange var nemlig bange for at vi ved at benytte faste enheder ville svække vores indsats med andre end vores kampgruppe-partner. Dette viste sig ikke at være tilfældet, men i sidste ende blev dette, der resulterede i Dyregrupperne 2005- 2007, gennemført fordi Martin Seliger og jeg valgte at ignorere indsigelserne og i samarbejde med Mikkel som træningsofficer gøre det.

Der er siden sket andre ting og udviklinger, men meget af dette er stadig relevant og ikke mindst brugbart for andre. Nogle af tankerne undervejs i udviklingen da bolden for alvor begyndte at rulle nåede aldrig at blive skrevet ned, men disse er i hvert fald gemt.

Tuesday 9 March 2010

Kampgrupper

Kampgrupper.

I Ask Kommandosystemet betegnes en kampgruppe som ”To eller tre krigere, der arbejder sammen som gruppe under kommando af en Gruppefører. Den mindste selvstændigt arbejdende enhed af flere krigere.”

I mange år var tremands kampgruppen en fast og integreret del af Asklinien, med tiden nåede flere af os samtidigt med vores svenske venner dog frem til at kampgrupper bestående af kun to krigere er det mest effektive, de har dog endnu aldrig været implementeret i den relativt stive og traditionelle Ask-doktrin. Tiderne er dog nu anderledes, vi er i en udvikling hvor tingene ændrer sig hurtigt og til det bedre. Jeg vil derfor i det følgende forsøge at analysere par-kampgruppens styrker og svagheder, så vi har et grundlag at arbejde ud fra. Generelt er maskulinum brugt med stolthed som betegnelse for krigerne.
Analysen er min og bygger på mine erfaringer, det gør eventuelle fejl også.

1. Hvorfor overhovedet arbejde sammen?
2. Par-kampgruppens styrker og svagheder.
3. Hvordan anvendes par-kampgruppen ideelt?

1. Hvorfor arbejde sammen?
Ja det skulle jo være evident, men vi kan se at nogle grupper vægter individualismen og den enkelte krigers overlevelse, initiativ og ego mest. Jeg skal derfor kort redegøre for fordelene ved at samarbejde.
Ved samarbejde med andre krigere har man sin ryg dækket i langt de fleste situationer. Man står i linie for at forhindre at nogen bagfra hugger en ned. Ligeledes vil man i en ideel og samarbejdende linie ikke behøve at bekymre sig om angreb skråt forfra fra siderne da våbenbrødrene holder disse væk, det er med det menneskelige øje nemlig svært at se perifære bevægelser og umuligt at se angreb bagfra, mens man let ser den direkte modstanders bevægelser. Dette er en evident fordel, med sine sider og ryg dækket kan krigeren koncentrere sig om at beskytte sin front, holde den direkte modstander nede ved at forhindre hans angreb (bevægelser) både mod sig selv og andre, som har sværere ved at se dem, og om at slå ihjel. Idet ens våbenbrødre beskytter ens sider får man dermed mulighed og frihed til at slå ihjel eller ved angreb og finter at skabe åbninger for krigerne ved ens sider. Det er jo som nævnt sværere at opfatte perifære bevægelser og et angreb skråt ind fra siden er derfor mere dødeligt end et direkte forfra, hvor jo også skjoldet dækker, især hvis den direkte modstander finter angreb og dermed tager fokus væk fra sin sidemands skråt indkommende angreb (crossstrikes).
Det vil derfor være mere effektivt hvis man er i stand til at samarbejde med sine sidemænd om at lure den direkte modstanders opmærksomhed væk samtidigt med at den man selv lurer på at dræbe er modstanderen til højre (idet de fleste er højrehåndede og dermed vil have et udækket område dér når skjoldet holdes i venstre, ligesom ens egne angreb jo foretages med højre hånd og derfor ikke laver så stor en åbning i sin egen dækning når man slår mod højre). Som oftest sker dette desværre ved en tilfældighed og ikke gennem en (stiltiende) aftale mellem to krigere. De fleste af os er simpelthen ikke samarbejdede nok til at kunne gøre dette uden forudgående aftale, et argument for at arbejde med faste kampgrupper idet man der kommer til at kende sin sidemand godt nok til at kunne gøre det uden forudgående aftale.
Hermed er vi ved det næste argument for at samarbejde. Man kan samarbejde med sine våbenbrødre om forskellige ting, som skaber svaghed i modstanderens linie. Dette kan være så simpelt som at begge i en par-kampgruppe (også i linien)koncentrerer sig om hurtigt at slå den ene modstander ihjel, komplicerede taktikker, der involverer flere hundrede krigere i samarbejde, eller alt derimellem.
Her er overbygningen på samarbejdet, nemlig organisation og føring, vigtig. Når flere mennesker (især krigere med vores egoer) skal arbejde sammen kan det nemt udvikle sig til kaos hvis ikke en respekteret og egnet person på forhånd er udnævnt til at føre. Helst en krigerne er vant til at følge og adlyde uden spørgsmål. Det er denne førers opgave at holde sig ude af kampen og koordinere gruppens bevægelser i forhold til hvad der er mest effektivt på slagmarken idet dette oftest er svært for krigeren i kamp at overskue, han har nok at gøre med at holde sig i live.
Sidst men ikke mindst giver det en stor psykologisk fordel for de fleste krigere at føle sig som en del af en gruppe, man føler sig stærkere og tryggere i flok (med mindre man er Max). Ikke blot er det sandt idet man dækker hinanden, men den psykologiske faktor af esprit de corps må heller ikke glemmes.
Krigere i samarbejde er altså stærkere end det samme antal krigere, der ikke samarbejder, og desto bedre samarbejdet er, desto mere effektive er krigerne.

2. Par-kampgruppens styrker og svagheder.
Samarbejde gør altså stærk. Desværre har det også sine ulemper. En flok krigere, der skal arbejde sammen bevæger sig med den hastighed den langsomste gør og det er generelt sværere at manøvrere ti mand i formation rundt på slagmarken end det er for én at spæne rundt, derfor er løbere så irriterende. Ligeledes er der en tendens til sløvhed og mangel på initiativ i en gruppe, man skubber ansvaret og initiativet fra sig og følger bare med. Derfor bruger man gruppe- og Flok-/Flankeførere med lederevner, erfaring og initiativ til at tage dette ansvar. Stadig er tre mand som kampgruppe dog mærkbart langsommere og sløvere end to. Krigeren i midten af tremandsgruppen vil ofte enten føre eller bare følge med og er således ikke 100 % opmærksom på kampen han er involveret i, og dermed et let mål for en enkelt modstander, som ofte vil finde to mand sværere at kæmpe imod end tre.
Par-kampgruppen derimod er næsten lige så mobil som en enkelt mand. Den kan dermed hurtigt manøvrere rundt på slagmarken (det forudsættes her at kampgrupperne er sammensat af krigere der passer sammen i mobilitet og kampstil) og reagere på trusler. Koordinationen af to mand er hurtigere og lettere end tre og idet par ofte arbejder sammen i lidt mere åben formation for at kunne lave ”Trekanter” vil man heller ikke hæmme hinandens bevægelser og kamp med mindre man laver store fejl. Samtidigt kan man ikke gemme sig i gruppen så at sige. Begge krigere er nødt til at udvise initiativ og tage ansvar.
Denne hurtighed og mobilitet, og dette initiativ gør par-kampgruppen til den stærkeste kampgruppe. Svaghed vil oftest fremkomme hvis to krigere, der ikke er vant til at arbejde sammen, eller værre, ikke ligner hinanden i kampmåde, kæmper sammen. I det tilfælde kan parret nedkæmpes enkeltvis. Par-kampgruppens styrke kommer også til udtryk i linien hvor den som beskrevet ovenfor kan koncentrere sin styrke et sted for at slå den ene af sine modstandere.

3.0 Hvordan anvendes Par-kampgruppen ideelt?
Par-kampgruppen har to anvendelser, i linie og i Fase 2.
I linien skal man samarbejde med sine sidemænd om at lure den direkte modstanders opmærksomhed væk samtidigt med at den man selv lurer på at dræbe, er modstanderen til højre (idet de fleste er højrehåndede og dermed vil have et udækket område dér når skjoldet holdes i venstre, ligesom ens egne angreb jo foretages med højre hånd og derfor ikke laver så stor en åbning i sin egen dækning når man slår mod højre). Man skal altså finte, angribe og distrahere sin direkte modstander og åbne ham for sin egen venstre sidemand, mens man selv venter på at sin egen sidemand til højre åbner sin modstander så man kan lave et crossstrike på ham. Alt dette kræver samarbejde, initiativ og aktiv indsats også i linien. Vi skal altså væk fra den gamle Ask-kriger, der blot stod og ventede på at andre skulle gøre noget eller modstanderen lave en fejl.
I Fase to hvor kaos hersker er det vigtigt at par-kampgrupperne udnytter deres styrke som er mobilitet og samarbejde. De skal hurtigt udvise initiativ, orientere sig og koncentrere deres angreb om den næste modstander, fange ham i en trekant og dræbe ham, lynhurtigt orientere sig og så gøre det samme ved den næste osv. Samtidigt kan man evt. samle sig med andre kampgrupper, eller samarbejde med dem om at fange grupper af modstandere i uheldige positioner, men det skal alt sammen foregå hurtigt og mens man beholder initiativet, kun hvis kampgruppens fortsatte indsats er truet af langt overlegen fjendtlig styrke kan retræte komme på tale og i det tilfælde skal der stadig føres henholdende kamp for at binde så store fjendtlige ressourcer som muligt således at ens egne kan organisere et effektivt modstød eller udnytte tiden til at nedkæmpe andre fjendtlige styrker. Også her må passiviteten efterlades i teltet, så kampgrupperne kan udvise det nødvendige initiativ, ansvar, orientering og selvstændig tanke- handling.


4.0 hvorledes træner vi så dette?
I skrivende stund er der 2½ måned til den store prøve på Moesgaard og vi har et solidt fundament af gode krigere. Hvad vi mest mangler er den erfaring, der giver overblik til at foretage den rigtige selvstændige tanke. Vi skal derfor fokusere på det jeg kalder ”Den Lille Taktik” hvor det handler om det nære samarbejde i linien, og på enkeltmands selvtillid, initiativ og overblik; kontrolleret aggression. Til stortræninger og på selve Moesgaard hvor vi er nok til det skal vi så koncentrere os om træningen som enhed.
”Den lille taktik”, linie.
• Flexlinier
Er de løse linier hvor man kæmper uden at dø og koncentrerer sig om at åbne sin egen modstander for sin venstremand og at dræbe sin egen højremodstander som beskrevet ovenfor. Venstrehåndede skal naturligvis udnyttes anderledes.
• Pointlinier
Umiddelbart det samme, men hvor hver kriger tæller opnåede hits, crossstrikes giver 2 pt., almindelige kun 1. efter hvert minut eller to tæller man hits sammen og ser hvilken linie, der har vundet.
• Svenskertræning
Svenskertræningen hvor man som ene mand blot skal stå og forsvare sig mod to træner én ikke til at bruge ”Den lille Taktik”, men til at modstå og overleve den.

”Den lille taktik”, par/fase 2
• ”Savlinie” (Oleg og Palles)
En åben linie går gennem en handlebane hvor modstandere tilfældigt er strøet ud over og skal så samarbejde om at danne par med sidemanden til hver side om at slå modstanderen ihjel.
• Modificeret ”Savlinie”
Handlebanen ændres således at modstanderne fra starten af øvelsen prøver at samle sig og vinde. Øvelsen kan endvidere udbygges til at begge linier starter spredt og skal organisere sig hurtigt; samler de sig først eller danner de par og samler op under fremgang?
• Parcirkel
Parrene udkæmper cirkler hvor de hver har to liv. Kan også udbygges til at være en cirkel hvor man i stedet for at dø slutter sig til vinderen.
• Modificeret Parcirkel
Parrene er delt i to sider som er spredt over slagmarken, de skal så overvinde den anden side; samler de sig, arbejder de som par, eller samler de sig under kamp?
• Handlebane, Zombie og almindelig
Krigere er spredt over slagmarken i grupper fra 1- 3, parret skal så bevæge sig rundt og nedkæmpe dem. Dette kan starte som zombietræning og gradvis gøres sværere ved at gå til almindeligt tempo, til at modstanderne gør modstand og derfra til at modstandergruppen må begynde og bevæge sig og gå til modangreb når den sidste fjende før dem selv er død.
• Trekanttræning
Kan man få nok?
• Linie mod løbere
Linien står overfor 1/3- ½ af deres eget antal, men som er gode og mobile krigere; Mads, Svend, Jeg selv, Oleg, Max, Mikkel M og Martin S. er indlysende bud. Disse løbere skal så nedkæmpes.
Initiativ og selvtillid
• Zombietræning
• Handlebane, zombie og almindelig
• Individuelt fokuseret træning


Desuden skal ”staben” (en bekvem betegnelse for taktikere, liniekommandører og trænere) udarbejde specifik træning til grupperne og forholdsordre til Moesgaard.
Eks. ”Max, Mads, Svend, jeres opgave er …”, de behøver så ikke træne det så meget, for de skal blot gøre det de er gode til.
”Niels, din opgave er at bruge ’Den lille taktik’ til langsomt at gå frem, mens du bliver støttet af spyd bagfra. Det er vigtigt at du roligt og stabilt går frem og slår ihjel i samarbejde med dine sidemænd. Det er vigtigt at opretholde et konstant pres og slå ihjel, men også at være i live. Hvis linien bryder sammen skal du arbejde sammen med Oleg som parkampgruppe, og er han død med den nærmeste medkriger. I skal så gøre det i har lært (som er beskrevet ovenfor).” Spørgsmål? Kontrol (spørg ind til hans opgave for at se om han har forstået det).
”Mikkel M, din opgave er at være en del af Slaggruppen, du skal arbejde højt med spyddet mens Jakob arbejder lavt med Daneøksen og Martin hvirvelvindsangriber. Det er ikke meningen at i skal bryde igennem med det samme, derimod skal i hurtigt slå så mange modstandere ihjel som muligt således at modstandernes reserve bliver suget ind i deres linie for at undgå et hul overfor jer. Når de så også er ved at knække skal i give dem nådesstødet, dræbe dem, slå igennem og begynde at æde modstandernes linie til en af siderne, mens vores egokrigere bliver sat ind på den anden og reserven smidt igennem.” Spørgsmål, kontrol…
Vi skal så have vores Slaggruppe trænet intenst i deres indsatsmåde som er svær og kræver meget.
”Sandra, det er din opgave at være en del af den stabile linie hvor de mange spyd skal dræbe modstanderne ved konstant pres og pillen dem ud. Din opgave er at passe på dine sidemænd som er spydmænd, mens de samarbejder om at slå ihjel. I skal fylde og opretholde et konstant spydpres på jeres modstandere. Hvis linien bryder sammen danner du par med Tracey eller hvis hun er død, den nærmeste levende medkriger, og prøver at gendanne en linie med de andre under fremmarch og stadig dræben.” Spørgsmål, kontrol.

No comments:

Post a Comment