Baggrund

Velkommen til.

De oprindelige tanker her er nedskrevet i 2004- 2005 efter at have været leget med 1997- 2003 og delvist testet på Moesbork, for at formulere dem til forbedrelse af Asks indsats ved at udnytte den enkelte bedst muligt. Og for at overbevise de tøvende.

Mange var nemlig bange for at vi ved at benytte faste enheder ville svække vores indsats med andre end vores kampgruppe-partner. Dette viste sig ikke at være tilfældet, men i sidste ende blev dette, der resulterede i Dyregrupperne 2005- 2007, gennemført fordi Martin Seliger og jeg valgte at ignorere indsigelserne og i samarbejde med Mikkel som træningsofficer gøre det.

Der er siden sket andre ting og udviklinger, men meget af dette er stadig relevant og ikke mindst brugbart for andre. Nogle af tankerne undervejs i udviklingen da bolden for alvor begyndte at rulle nåede aldrig at blive skrevet ned, men disse er i hvert fald gemt.

Thursday 17 October 2013

Kort udkast til mine træninger i 2013/'14

Som jeg ser det er der to udfordringer at tage op på Moesgaard. Dette er ikke den fæle og frygtede Moesgaard-analyse, for jeg mangler stadig at snakke med vores fjender, men det er en brainstorm, der skal give stof til mine træninger frem mod næste år. 1. I stedet for det sædvanlige kampforløb med Formation – Sammenbrud/Kaos – reformation/sejr – sejr (læs mere om dette andetsteds). Har den nye kampform med ”løbende start” skabt en ny form for forløb: a. Kaos (men organiseret) som hærene løber på og forsøger at ”tage grund”, altså deployere i fordelagtigt terræn og blænkerne forsøger at forhindre dette eller kanalisere modstanderne bestemte steder hen (også derom kan læses andetsteds). b. Opstilling og kamp. c. Sammenbrud/Kaos d. Sejr Hvis man mestrer kaos, organiserer sig i kaos og kan samarbejde i kaos kan man fastholde initiativet og fastholde fjenden i et kaos man styrer hele vejen gennem til sejr og forhindre i hvert fald en del af hans hær i at opstille, og besejre dem i en følelse af kaos, men styret af den organiserede hær. Vi har haft succes med det et par gange, men det har også fejlet. Så dette skal vi træne og være i stand til at gøre hver gang. 2. De lange våbens dominans i formationen (i kaos er de ikke så dominerende); de lange våben er ikke blevet mindre dominerende med de nye regler, men ethåndsspyd har sluttet sig til dominansen og dominerer nok mere nu end tohåndsspyd. Og vi i Ask er begyndt at møde modstand for alvor fra andre grupper, der også er gode med de lange våben. Hvad kan man gøre ved det? Historisk er måden at besejre hære med lange våben at bruge korte våben og skjolde, som enten udmanøvrerer de lange våben (der er svære at vende) eller at gøre det vi kalder spearhunt, men i formation. I vores sport, hvor spyd kun dræber på torso, vil dette være endnu mere effektivt. Jeg tænker ikke her på enkelte, frembusende krigere- disse vil bare dø- heller ikke på Svinetryne eller kanonkugle- også disse dør for det meste, og medfører altid skader. Jeg tænker på en enhed, der går hurtigt frem som enhed; uden huller i linjen, der kan udnyttes til crossstrikes, ustoppeligt, uimodståeligt. I begge tilfælde er kodeordene initiativ, samarbejde og fleksibilitet, og fokus i mine træner er som altid på dette. Derudover skal vi selvfølgelig stadig mestre traditionel linjekamp og træne dette.