Blænkere

I 2009 så vi kulminationen af nogle års udvikling mod selvstændige og selvunderstøttende enheder på slagmarken med den fulde udfoldelse af en art falankser og den taktiske brug af disse i selvstændigt samarbejde med hinanden. Den naturlige udvikling af dette (forudsat vi kan presse flere og flere krigere ind i lejren), vil være en forskudt række bagved, som i det romerske Triplex Acies system. Men også indførelse af blænkere (skirmishers).

I historisk forstand er det blænkernes rolle at åbne kampen med missiler, genere fjendens formation og om muligt fastholde og kanalisere denne således at ens egen side får en fordel af sin egen formation og taktik. Blænkere var ofte de lavest rangerende tropper i den letteste udrustning. Både fordi let udrustning er billig, og fordi blænkerne nødvendigvis må være mobile og manøvredygtige for at kunne løse deres opgave. Der fandtes dog også, i det mindste i det romerske imperium, en anden slags blænkere. Disse var elitetropper og iført let udrustning af den absolut bedste kvalitet, de var mobile og manøvredygtige som deres lavstatus kolleger, men også veltrænede, selvstændige og initiativrige. På mange måder som moderne opklaringsenheder.

I 2010 har Zuk og Peter annonceret at kampen starter i det øjeblik den første mand sætter fod på marken (som jeg forstår det) og man deployerer i kamp. Dette er et meget interessant koncept og vil i særdeleshed gøre blænkere en nyttig enhed på marken. Ikke mindst fordi rustninger ikke nytter ved ekstra liv, og lette enheder for alvor kan komme til deres ret.

Indsættelsen af blænkere vil kunne forstyrre fjendens deployering på marken og dermed give deres egen side en kraftig fordel idet vi jo alle ved at en forvirret og uordentlig formation er en organiseret og målrettet formation underlegen og automatisk vil give initiativet til den organiserede. I virkeligheden vil indsættelsen af blænkere kunne afgøre slaget. Hvis kun den ene side gør det. Hvis begge gør det vil blænkerne strides indbyrdes mens siderne deployerer. Men det er et ”Prisoners' Dilemma ” (økonomisk spilteori), den, der ikke benytter blænkere vil tabe.

Lette og dårligt udrustet og trænede enheder kan løse dette, men efter min mening vil det være bedre at benytte et veltrænet korps som de kejserlige romerske. En undergruppe af hver kampgruppe der specialiserer sig i denne opgave, i Ask ville Mads og Sven være selvskrevne. Generelt de samme slags krigere som de gode runners, og/eller Ulfhednir for ti år siden. Krigere der både er mobile, veltrænede, initiativrige og selvstændige. Og med masser af initiativ. De skal, som alle andre (detaljeret andetsteds), kende hovedplanen og kunne tilpasse deres egen indsats efter den på eget initiativ. De skal være vant til at arbejde mobilt sammen over større afstande end normalt og ikke blegne ved at stå overfor en overlegen fjende. Men heller ikke engagere sig i kamp med denne og dø. Mest af alt forstyrre og dræbe udsatte fjender de kan uden fare for sig selv. Når hovedformationen rykker frem, skal de trække sig gennem linien og slappe af indtil de senere kan indsættes som runners.

Bevæbningen vil ideelt set være lille skjold og sværd, da det er lettest at løbe med, til gengæld er det vanskeligt at dræbe med uden at engagere sig i nærkamp med de talmæssigt overlegne fjender. Tohåndsspyd ville være ideelt til at dræbe på afstand, men dette er ikke så mobilt og sårbart overfor spearhunts. Enhåndsspyd ville måske være et godt kompromis, men kun praktiske eksperimenter vil med sikkerhed kunne afgøre dette.

Blænkerne skal naturligvis træne i en godt samarbejdet undergruppe, sammensat efter type- ikke våben, grupper som dyregrupperne i Ask, men det er jo min kæphest at vi med disse var mere effektive end vi før eller siden har været. Våben gør ikke en krigers type, hjerte gør.

Dette uanset, mener jeg nu, som i '99 da jeg første gang tænkte over det (da var det blot for tidligt), at blænkere er en uundværlig del af enhver kampformation og bør inddrages i disse i fremtiden. Mit gæt er at det vil tage et par år, men at det vil berige vores kamp at gøre det.